Forord af 27/2 2012

Jeg har i nogen tid tænkt nærmere over, om og hvorfor jeg synes denne meget private del skal forblive på min hjemmeside - som jo er særdeles offentlig tilgængelig. Jeg er for så vidt ikke selv den store tilhænger af at krænge sjælen ud til offentlig skue - for hvad rager det dybest set verden. I de sociale internetmedier kan man se masser af eksempler på hvor detaljeret folk synes de skal fortælle omverden om deres daglige skærmydsler. I en ikke ubetydelig andel af disse udråb synes jeg, at der fortælles alt for mange, for nære og, for det store flertal der læser med, ubetydelige informationer om folks privatliv, og informationer som jeg egentlig mener bør holdes i en mere privat og intim sfære.

Hvorfor vælger jeg så alligevel i større eller mindre grad at gå mod disse, mine egne holdninger? Ja, der er i hvert fald tre grunde jeg kan få øje på og som gør at jeg ønsker at bibeholde denne del:

For det første er dette som skrevet et forsøg på at tale åbent om sindslidelser. Ud fra dette mener jeg, at det er vigtigt at medtage eksempler på hvad der foregår i det indre på en der rent faktisk har en psykisk lidelse, så det ikke bare bliver en gentagelse af hvad der står i lærebøger om emnet. Så helt objektivt set er det for en bedre forståelse af lidelsen nødvendigt, at have nogle af den slags selvoplevede detaljer med; at have det man kalder en 'case' med. Nu er det 'tilfældigvis' mig der står for siden og derfor virker det naturligt at det er min 'case' der kommer med.
Det vil sige, for en bedre og mere detaljeret forståelse af psykiske lidelser (specifikt dystymi), har været og er hovedargumentet for at lave dette ret privat orienterede afsnit.

For det andet er det, som også nævnt, mit håb at denne del af min hjemmeside kan være et sted hvor ligesindede så at sige kan spejle sig i. Et sted hvor man kan finde en der går rundt med tilsvarende følelser og tanker. Det har for mig selv været af stor betydning at 'opdage', at der rent faktisk findes andre der har det på samme eller i hvert fald lignende måde som mig. Altså, exv at de problemer man oplever ikke bare kan reduceres til at være en depressionslignende nedstemthed som alle nok har oplevet, men noget som stikker dybere og går ud over hvad de fleste oplever.

For det tredje er der er også nogle langt mere egennyttige grunde til at jeg har valgt det. Først og fremmest ligger der, som jeg også har skrevet andetsteds, en slags katarsis i at kaste den slags tanker ud i verden (og på den måde forstår jeg godt hvorfor folk så gladeligt fortæller om intime ting i de sociale medier).
Sekundært er det en mulighed for at kommunikere nogle ting til min nære omverden, som kan være umulige at sige og, ikke mindst, som jeg har et ønske om ikke ellers skal dominere de daglige almindelig sociale begivenheder. Med andre ord, er det fortalt her, behøver jeg ikke spilde kostbar tid når jeg endelig er sammen med mine medmennesker, hvor jeg egentlig bare ønsker et samvær der ikke bærer præg eller domineres af mine problemer.
Jeg beklager altså på forhånd hvis dette skulle virke for personligt for de læsere der udelukkende læser dette afsnit af førstnævnte grund, altså at blive klogere på dystymi. Jeg håber at der trods det, er rigelig saglig informationmængde til at opnå større forståelse for lidelsen.

Hvorfor har jeg så i vist omfang valgt at begrænse adgangen til siden, kunne man spørge - det går jo imod mine idealer omkring åbenhed?
Primært har jeg valgt det for at begrænse mulighederne for at sensitiv information kan falde i 'ondsindede' hænder og kun give adgang til de der udviser reel interesse, og det særligt af hensyn til mine nære, som jo kan dukke op i en eller anden form i sådan et dagbogsagtigt format.

Adgangskoden kan udbedes ved at sende mig en mail: sir1@morinist.dk